Det er en god idé at gentage ovenstående øvelse mange gange i dit vægttabsforløb, således at dine energier til stadighed mindes om dit mål og de tanker og handlinger som er væsentlige for at dit vægttab realiseres.
Du kan supplere ovenstående meditation med Tankens Kraft øvelser. Du kan bruge følgende simple øvelse, som er god som supplement, især i perioder, hvor du har travlt og måske ikke har den nødvendige tid til at gennemføre en meditation:
Du vælger 2 fokus områder i relation til dit vægttab, som optager dig lige nu. Det kan f.eks. være "Den søde tand" eller "Overskud og energi i hverdagen til at gennemføre et vægttab". Du kan også vælge dit mål som fokus område "Jeg er slank".
På baggrund af de valgte fokus områder formulerer du 2 sætninger i nutid, som bringer dig vider mod dit mål, f.eks.
"Jeg siger farvel til den søde tand" eller "Jeg har den nødvendige energi og overskud i min hverdag til at gennemføre mit vægttab".
Disse sætninger siger du højt for dig selv, 15 gange, to gange om dagen. Således manifesteres dine mål og handlinger i relation til dit vægttab, og disse mål og handlinger vil med tiden udmøntes i konkrete resultater, altså vægttab.
Du kan med fordel ændre fokusområderne i takt med, hvad det er som optager dig i relation til dit vægttab.
Held og lykke med øvelserne og dit slanke jeg.